Daglig basis, On the move, Slægtsforskning, Slider

Bornholm tager mig med stormen

 

2015-09-21-05.40Så er man landet i hverdagens tumlerum igen efter nogle dage i det Bornholmske ø-liv. Det er faktisk sjovt at tænke på at det er med 5 års intervaller vi har besøgt den lille perle nær vores svenske naboer, i 2005, 2010 og nu år 2015, mon næste besøgt bliver i 2020? Det vil kun tiden vise. Kvinder i vores familie har ladet øre stå til, når min onkel har kommenteret, at der er Bornholmer i os (krops figuren) men ren faktisk skulle det vise sig at være sandt. Da jeg for år tilbage starter min slægtsforskning er jeg fuldstændig ukendt med den rejse, hobbyen skulle give mig. Hørt historier om baroner (endnu ikke bekræftet men det kan lugte af lidt finere blod) samt svenske aner. Under udgravningen af forhenværende familie medlemmer, dukker det nemlig op at min tip tip oldemor rejser fra Bornholm, hendes far, Ole Larsen, bliver i 1929 Danmarks ældste mand som dør 103 år og 7 måneder gammel, han er fra 1825, fandme så…

Sidste besøg i år 2010, var jeg sat i stævne med en lokal historiker som ikke var klar over at de på VesterMarie kirkegård havde den fine ære at have mine tip tip tip oldefar liggende, som den gang var et meget kendt ansigt. Der blev tegnet og fortalt og jeg fik en præcis beliggenhed over hans rester men det vildeste var at hans gravsten var bevaret og det ville den forblive, fortalte han mig. Da jeg slog vejen forbi denne gang, blev jeg overrasket over hvor fin det hele var blevet efter en overhaling. Oles sten var blevet vendt rundt, busken som du kan ane bag mig var blevet klippet ned og der var kommet en fin ‘indgang’ til stenen.

Det er sgu lidt sjovt at vide at det er en af mine forfædres gravsten jeg sidder på (han ligger ikke under den) med nogle ganske få meter fra hvor den befinder sig. Min 3 x tip oldefar har meget mere at fortælle gennem mig, hans bedstefar var blandt andet venner med Rømer, sammen var de med til at bygge/plante Almindingen (skoven) på Bornholm og jeg kan rejse tilbage i 1500 tallet med aner bosiddende på ø’en. Så man må sige min onkel har øjne for de kvindelig former.. hahahaha..

Forrige Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

2 Kommentarer

  • Svar Connie //Larsensblog.dk - Hverdagsskriblerier at

    Sikke en spændende historie? … er jo selv slægtsforsker. .. og blev for 3 uger siden kontaktet af en ukendt slægtning, som havde fundet min slægtsbog via min blog. Min oldefar var hans farfars lillebror….verden er lige pludselig meget lille?

    • Svar Louise | Eightytwo.dk | Lifestyleblogger at

      Ja verden kan hurtig blive lille… Har fået kontakt til flere fjerne slægtninge via forskningen og min fars aner byder også på lidt af hvert og en tur tilbage til 1500 tallet i Tyskland, det er nu hyggeligt med slægtsforskning. Dog har mit stået i stampe nogle år men kan mærke at det er ved at komme tilbage… Det er det gode og sjove ved at dele det online på ens blog, at man finder aner og slægtninge som man ikke kendte til…

    Skriv en kommentar